PIM system oversigt 2019
Hvordan ser PIM markedet ud i Danmark anno 2019?
Der er rigtige mange PIM løsninger på markedet, derfor kan du med fordel starte med at tjekke listen her i indlægget for at komme godt i gang. Listen indeholder ikke alle PIM systemer, men starter du her, er du godt på vej. Hvilket system der er det rigtige for dig, afhænger af en masse ting såsom økonomi, evner, ressourcer, ønsker og behov. Det vil vi komme ind på i et andet indlæg.
Om dette indlæg
Der er gennem de seneste år sket en stor udvikling på markedet inden for PIM systemer. Her følger en oversigt over markedet anno 2019, med fokus på de systemer som vi bruger i Danmark.
Jeg vil i indlægget ikke komme så meget ind på fordele og ulemper ved de forskellige systemer, eller komme ind på hvilke systemer jeg selv vil anbefale. Indlægget skal derfor primært opfattes som en oversigt over de systemer man kan vælge i mellem hvis man ønsker at investere i et PIM system. Eller blot ønsker at skabe sig et overblik over mulighederne.
Kontakt mig hvis du ønsker hjælp til din webløsning
Ønsker du hjælp til at finde det rigtige system til dig og din virksomhed, er du velkommen til at hive fat i mig. Jeg hjælper gerne med både udarbejdelse af kravspecifikation, projektledelse på implementering af systemer, valg af system og leverandør, samt den efterfølgende drift og undervisning i brug af systemerne.
Oversigt over PIM løsninger i Danmark
Perfion
Perfion er et af de mest udbredte og kendte PIM-systemer i det danske marked. Systemet bygger på en dotnet platform og har bl.a. en standard integration til DynamicWeb.
Struct PIM
Struct har en PIM løsning der er bygget på samme platform som Umbraco, som er skrevet i C Sharp. Systemet har den samme stærke, brugervenlige brugergrænseflade som man kender det fra Umbraco. Systemet bruger også mediedatabase modulet fra Umbraco som DAM del.
DynamicWeb PIM
For et par år siden begyndte DynamicWeb også at udvikle en PIM løsning oven på deres DynamicWeb all-in-one eCommerce platform. Systemet har ikke været på markedet lige så længe som mere etableret PIM systemer, til gengæld har man her fordelen af at PIM er en del af eCommerce systemet. Det betyder at man kun skal investere i et system frem for to systemer, hvis man ønsker en PIM løsning integrereret til sin eCommerce løsning.
InRiver
InRiver er et svensk system som er ret udbredt i både Sverige og Danmark. Systemet udbydes, ligesom mange af de andre systemer, gennem forskellige partnere i Danmark.
Akeneo
Er en Open Source PIM løsning. Har en gratis version samt en Enterprise version der koster.
Hesehus PIM
PIM løsning udviklet af konsulenthuset Hesehus.
Encode
Også en dansk løsning fra Odense, som både indeholder en PIM og DAM del. Udviklet af erfarne folk som har været i branchen i mange år.
STEP
PIM løsning fra Stibo Systems, anvendes hovedsageligt til de helt store virksomheder.
PIMCore
Er et gratis, Open Source system, som også findes i en gratis Enterprise version.
C4 Contexture
C4 er et svensk system fra firmaet UDK der bygger på IBM software. Systemet er ikke lige så kendt som InRiver, men dog også udbredt i både Sverige og Danmark.
Plytix
Findes i både en gratis og en betalbar version. Mest for mindre og mellemstore virksomheder.
Aesir PIM
Firmaet bag har ligesom en andre PIM systemer hovedkvarter i Odense, men systemet er udbredt i mange andre lande end Danmark. Det er en løsning der er mobiloptimeret og som bygger på Asiers Context Marketing platform.
PIM Sales Layer
En ganske fin brugergrænseflade som minder meget om grænsefladen i webshop systemer som den nye DynamicWeb, Umbraco eller Magento 2.
Unik Pine Tree / SkyPIM
Unik Pine Tree og SkyPIM har tidligere haft hver deres PIM system. 2018 har de to selskaber fusioneret, og derefter udfaset Unik Pine Trees PIM løsning. Unik Pine Tree kører i dag derfor videre med PIM systemet SkyPIM. Hvor Pine Tree tidligere var stærkere på DAM delen, har SkyPIM sin styrke i PIM-delen.
Brug for hjælp?
Ønsker du at få sammenholdt dine behov og ønsker med et eller flere af de nævnte systemer, så hjælper jeg dig gerne på vej. Jeg kender en del af systemerne på listen, og kender også en del af de danske bureauer der tilbyder PIM løsninger i de forskellige løsninger. Så har du svært ved at finde rundt i PIM junglen, skal jeg gerne hjælpe dig godt på vej. Kontakt mig for mere info.