Amazon Sverige
28. Oktober 2020 blev dagen hvor Amazon åbnede for Amazon Sverige.
Det betyder at du som forbruger nu kan købe varer på Amazon Sverige.
For sælgere på Amazon, er det således at Amazon Sverige Seller Central har været åben de sidste måneder. Det betyder, at sælgere kan oprette sig på den svenske Amazon Seller Central.
Skal du have hjælp til onboarding processen, så klik herEr du i forvejen sælger på Amazon, har du muligvis allerede fået koblet Sverige på. Det kan du se i din landevælger når du logger ind på din Seller Central.
Kan du ikke se Sverige som option herinde endnu, kan du koble den på ved at logge på Seller Central, og så klikke på dette her link for at finde din token.
Herefter går du ind på linket her og indtaster din token:
https://amazoneu.au1.qualtrics.com/jfe/form/SV_0puc5mS6w74GJpz
Dermed giver du supporten besked om at du gerne vil have Sverige koblet på din konto.
Bemærk at der kan være en del ventetid på at få den koblet på, derfor kan man lige så godt anmode om det så snart som muligt. Selvom du ikke har besluttet dig for endnu om du vil anvende Amazon Sverige, skader det ikke at have muligheden klargjort i god tid.
Jeg er nu koblet på Sverige, hvordan kommer jeg videre herfra?
Så skal du til at have oprettet dine produkter. Når du har fået adgang til Sverige, kan du vælge at oprette dine produkter direkte på Seller Central Sverige. Alternativt kan du bruge Amazons funktion BIL (Build International Listings), som synkroniserer dine produkter fra en markedsplads til de andre. Har du produkter på f.eks. Amazon Tyskland i forvejen, vil du dermed kunne overføre dem (næsten) automatisk til den svenske del.
Hvad kan jeg sælge på Amazon Sverige?
Du kan sælge produkter inden for en lang række forskellige kategorier. Vær opmærksom på, at nogle kategorier kræver godkendelse at sælge i. Det ser du når du forsøger at oprette produkterne i en kategori.
Hvad skal jeg være opmærksom på i forhold til moms og skatter?
Du skal momsregistreres med et svensk momsnummer hvis du ønsker at anvende FBA, hvor du opbevarer varerne i Sverige, eller hvis dit salg i Sverige overstiger den såkaldte threshold grænse på 320,000 SEK (€34,000).
Tidsmæssigt kan det tage op til 8 uger før du kan få dit svenske momsnummer, derfor anbefales det at sætte gang i denne proces så snart du kan, såfremt du ved at du får brug for et svensk momsnummer.
Derudover skal du være opmærksom på, at det svenske finansministerium i 2017 har indført en skat for at beskatte visse kemikalier i elektriske og elektroniske produkter når de sælges. Det gælder derfor også for dig der sælger denne type produkter på online markedsplatforme som Amazon. Det kan du læse mere om hos de svenske myndigheder.
I Sverige overvejer man også at beskatte andre produkter, derfor skal du løbende holde øje med om der kommer nye skatter fra de svenske myndigheder, således at du kan få afregnet disse gebyrer korrekt.
Kan jeg bruge FBA i Sverige?
Ja, det kan du godt. Amazon har et fulfillment center i Sverige, men det er p.t. kun åben for svenske virksomheder, altså de virksomheder der har en tilhørsadresse i Sverige. Der er ikke meldt ud hvor i Sverige at der kommer til at være disse centre, men Amazon har bekræftet at der vil komme et i Eskildstuna, ca. 100 km. vest for Stockholm, og nok også flere med tiden.
Sælgere fra andre lande som Danmark, skal derfor benytte fulfillment centrene i de andre Amazon lande, hovedsageligt nordtyskland, da det ligger tæt på Sverige. Så du kan vælge at sende dine produkter til et af de andre lande som er England, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Holland. Det betyder at kunder der bestiller på Amazon.se, i starten vil modtage dine varer fra en af disse lokationer.
Husk at når Amazon åbner op for at du kan opbevare dine varer i Sverige, så skal du skal have indtastet dit svenske momsnummer på Seller Central FØR du sender varer til et lager i Sverige, ellers kan du risikere at Amazon lukker kontoen ned indtil du får den del på plads. Og med førnævnte ventetid på svensk momsnummer er det noget der skal overvejes i god tid.
Hvordan henvender jeg mig til Amazon supporten?
Hvis du har spørgsmål om Amazon Sverige, kan du skrive til Amazon ved at oprette en support sag (case) på Seller Central. Her kan du skrive på svensk, engelsk eller kinesisk(!). Selvom det danske sprog ligger tæt op af det svenske, kan man ikke oprette sager på dansk. Du har også mulighed for at blive ringet op af supporten, via et link. På Amazon UK er det denne her URL: https://sellercentral.amazon.co.uk/cu/contact-us/cmn/BLU. Man må forvente at der kommer en tilsvarende URL til det svenske site.
Hvornår kan man købe på amazon.se?
Opdateret 28. Oktober 2020: det kan du nu 🙂
Selvom du nu kan oprette dig som sælger på Amazon Sverige, er amazon.se stadig ikke åbnet for kunderne. Forsøger du at tilgå denne side lige nu, vil du i Danmark blive videresendt til amazon.de. Det vides ikke præcist hvornår Amazon åbner op for køb af produkter her, men det forventes at ske i efteråret 2020. Inden de åbner op, skal der gerne være oprettet en masse produkter, så kunderne ikke kommer ind på et halvtomt site.
Har du spørgsmål om Amazon Sverige, er du velkommen til at tage fat i mig.