Webshop system oversigt 2019
Hvilket webshop system skal du vælge hvis du gerne vil lave en ny webshop?
Det spørgsmål får jeg ofte. Og svaret er ikke ligetil. For der er rigtige mange løsninger på markedet. Og hvilken en der er den rigtige for dig, afhænger af en masse ting såsom økonomi, evner, ressourcer, ønsker og behov. Det vil vi komme ind på i et andet indlæg.
Om dette indlæg
Der er gennem de seneste år sket en stor udvikling på markedet inden for webshop systemer. Her følger en oversigt over markedet anno 2019, med fokus på de systemer som vi bruger i Danmark. Der er i oversigten ikke taget løsninger som Amazon Storefronts og eBay stores fra markedsplatforme med.
Jeg vil i indlægget ikke komme så meget ind på fordele og ulemper ved de forskellige systemer, eller komme ind på hvilke systemer jeg selv vil anbefale. Indlægget skal derfor primært opfattes som en oversigt over de systemer man kan vælge i mellem hvis man skal lave en ny webshop. Eller blot ønsker at skabe sig et overblik over mulighederne.
Kontakt mig hvis du ønsker hjælp til din webløsning
Ønsker du hjælp til at finde det rigtige system til dig og din virksomhed, er du velkommen til at hive fat i mig. Jeg hjælper gerne med både udarbejdelse af kravspecifikation, projektledelse på implementering af systemer, valg af system og leverandør, samt den efterfølgende drift og undervisning i brug af systemerne.
Oversigt over webshop løsninger i Danmark
Ønsker du selv at gå i gang med at kigge nærmere på de forskellige systemer, så kan du starte med listen her:
Woocommerce
Er webshop delen til WordPress. Det fungerer som et Open Source e-commerce plugin til WordPress. Har været på markedet siden 2011. Anvendes ofte af små og mellemstore virksomheder, da systemet er kendt for at være simpel og brugervenligt at arbejde med.
Magento
Magento har været på markedet siden 2007. Har i mange år kørt som Magento 1, indtil 2015 hvor Magento 2 blev releaset. Der kører i dag både Magento 1 og 2 løsninger derude, men supporten til Magento 1 forventes at stoppe i 2020. Magento 2 er på mange måder en helt anden platform end Magento 1, derfor kan disse to systemer opfattes som 2 forskellige systemer brugergrænseflade- og programmeringsmæssigt. Magento er tidligere eget af eBay, men blev 2018 købt af Adobe, men vil fortsætte som Open Source system. Adobes plan med systemet er blandt andet at integrere det med Adobe Experience Cloud, som er Adobes Enterprise CMS platform.
Umbraco
Dansk udviklet CMS fra 2000 som ofte anvender Ucommerce som webshop del. Har et af markedets bedste og mest intuitive brugergrænseflader. Modsat mange andre systemer som starter med en masse out-of-the-box funktionalitet, starter du i Umbraco med en tom skal og bygger kun det ind som du skal bruge.
Sitecore
Fra 2001, anvendes ofte af større virksomheder, da både kompleksitet og muligheder i systemet er store. Indeholder både content, marketing automation og personaliseringsmuligheder, kan skaleres på kryds og tværs, hvilket både øger kompleksitet og muligheder. Anvender ligesom Umbraco ofte Ucommerce som webshop del.
Prestashop
Open Source system fra 2008. Er i dag et populært valg i Danmark som e-commerce system. Mulighederne i systemet minder om Magento, med mange moduler, temaer og addons.
Thirty Bees
Er en videreudvikling af Prestashop 1.6. Det betyder at det er stiftet af udviklere med kendskab til Prestashop, der har valgt at udvikle et nyt system i en anden retning end den Prestashop har valgt.
DynamicWeb
Et af de mest kendte, udbredte og brugervenlige systemer. Indeholder både en CMS, e-commerce, marketing og PIM del, også kendt som DynamicWeb all-in-one platform. PIM-delen er relativ ny (2017), men den velkendte brugergrænseflade i 2018 fik et nyt løft, så systemet udseendemæssigt nu mere ligner andre nyere systemer.
Bizzkit
Eget udviklet system fra Hesehus. Indeholder både CMS, e-commerce og PIM del.
VM-CMS
Eget udviklet system fra Vestjysk Marketing. Seneste version hedder VM-CMS6.
Accumolo
Eget udviklet system fra MCB, systemet er tidligere kendt under navnet Masterpiece.
Smartweb / Dandomain / Wannafind / Scannet m.fl.
Firmaet zitcom har de seneste år foretaget en række opkøb som gør, at de nu står bag en række webløsninger. Det gælder Smartweb, Dandomain, Wannafind og Scannet. Derudover ejer zitcom også hosting firmaer som Danhost, Surftown, Curanet og UnoEuro. Alle disse standard out-of-the-box webshop løsninger hører dermed til i den samme pulje af mulige systemer. Om nogle af disse systemer med tiden sammenlægges, lukkes eller udfases, vides p.t. ikke.
Shopify
Canadisk system, hvilket betyder at brugergrænsefladen ikke er på dansk, så her skal man kunne leve med et engelsk interface. De har dog god 24 timers support på chatten, men ikke så stort udvalg i moduler som man f.eks. ser med Magento eller WordPress. Men også et populært valg blandt webshop ejere i Danmark.
Shoporama
Populært dansk udviklet system, er en hostet cloud løsning. Udviklet af e-købmænd for e-købmænd – som de selv siger. Skal du have udviklet et tema, som de fleste skal da der kun er et begrænset antal standard skabeloner, skal du dog benytte et af de få bureauer som er designpartner.
Weebly
Hedder Weebly eCommerce. Billigt at komme i gang med, har et drag and drop interface som er nemt at arbejde i. Fungerer bedst til mindre løsninger der ikke kræver så meget specialtilpasning.
Goldenplanet
Endnu et dansk system. Fungerer primært til dem der skal have en webshop på et sprog, webshops på flere forskellige sprog fungerer ikke godt i dette system. Spiller godt hvis man kan nøjes med de funktioner der findes i systemet, men skal man have lavet noget custom kan det tage noget tid at få lavet.
Joomla!
Har i mange år været et populært valg som webshop system, nok mest for folk med udvikler baggrund, da brugergrænsefladen kan virke ret teknisk. Har været på markedet siden 2005, og er ret udbredt i både Danmark og resten af verden.
Drupal
Anvendes af både DR og TV2 og andre store mediehuse, har også været et populært valg blandt de større kommuner.
Episerver
Er et svensk system helt tilbage fra 1994, men de har også afdeling i Danmark. Udbredes i Danmark primært gennem de større web bureauer.
Salesforce
Er et amerikansk ejet system som egentlig er et CRM system, men som også har webshop løsninger som Salesforce Commerce Cloud og Salesforce BtB Commerce.
Sana Commerce
Er et hollandsk system som nok ikke er så kendt i Danmark. Bruges ofte til større udenlandske løsninger. Nævnes i Danmark blandt andet i relation til det udbredte PIM system Perfion, som Sana Commerce har en standard integration til.
Bigcommerce
Også en amerikansk cloud baseret løsning. Nem at sætte op, dog med begrænset funktionalitet.
nopcommerce
Skrevet i programmeringssproget C Sharp ligesom Umbraco, men supporteres ikke af ret mange danske webbureauer.
Typo3
Også et dansk udviklet system helt tilbage fra 1998. Er i dag ikke så udbredt i Danmark, men stadig ret populært i Tyskland.
Andre systemer som ikke omtales yderligere, men som også anvendes i Danmark i et større eller mindre omfang:
One webshop, Tangora, Concrete 5, Mono, CMS Made Simple, Sumoshop, Wix ecommerce.
Brug for hjælp?
Ja, listen er lang, og den kunne godt være længere. Men vi stopper her 🙂
Ønsker du at få sammenholdt dine behov og ønsker med et eller flere af de nævnte systemer, så hjælper jeg dig gerne på vej. Jeg kender en del af systemerne på listen, og kender også en del af de danske bureauer der tilbyder web løsninger i de forskellige løsninger. Så har du svært ved at finde rundt i webshop junglen, skal jeg gerne hjælpe dig godt på vej. Kontakt mig for mere info.